[RUMMETS SPROG]
Posted on 24. februar 2017 by Rummets Sprog on 21centurylearning, Pædagogisk Læringscenter

‘NOVA’ – Dyvekeskolens nye læringscenter

Alle landets skolebiblioteker skal omdannes til pædagogiske Læringscentre (PLC) iflg. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014. Men da dette er et læringsrum, der ikke tidligere har været at finde i dansk skolehistorie, er det sparsomt med konkrete, og gode eksempler.

På den prisvindende folkeskole Dyvekeskolen på Amager, har vi i samarbejde med en gruppe af skolens lærere, udviklet hvad Pia Allerslev ved åbningen kaldte "essensen af læringscenter" - og dette uden at bygge nyt eller flytte vægge.

Sigtet har været, at designe et rum der kunne gøre det let for lærerne at udvikle elevernes kritiske tænkning, kreativitet, entreprenørskab, samarbejdsevner og design-thinking (21st Century Learning Skills). At omdanne et traditionelt (og uinspirerende) skolebibliotek til et multifunktionelt læringsrum, der kan fungere som en udvidelse af de eksisterende klasselokaler og bruges på et utal af måder ind i den daglige undervisning. Og det synes vi selv vi er lykkes med. 

Bygherre: Dyvekeskolen, Amager
Design og projektledelse: [RUMMETS SPROG]
Hovedentreprise: Peter Maler A/S
Arkitektbistand: Smak Architects
Ingeniørbistand: AHEAD
Møbeldesign: DO Educational Furniture
Anlægssum: 500.000 kr.
Åbning: september 2016

"I samarbejde med RUMMETS SPROG har vi fået skabt, hvad jeg mener er Københavns flotteste pædagogiske læringscenter. Vi har døbt det 'NOVA' - stedet hvor nye idéer fødes!
Samarbejdet har været utrolig spændende, da det ikke kun handlede om arkitektur og design, men også om didaktik, pædagogik og helt lavpraktiske løsninger på dagligdagens lærerproblematikker."

Andreas Kastrup, leder af NOVA

Andreas Kastrup, leder af NOVA

ET MULTIFUNKTIONELT LÆRINGSRUM

Da et pædagogisk læringscenter iflg. bekendtgørelsen skal kunne facilitere en lang række arbejdsformer og pædagogiske aktiviteter, mener vi, at dette kun kan lade sig gøre, hvis man tænker rummet som et multifunktionelt rum fremfor et fleksibelt rum; dvs. et rum bestående af mange forskellige rumligheder, der alle er tilstede på én gang, uden at brugerne behøver rykke rundt på inventaret.
Derfor har vi designet læringscenteret, så det består af flere forskellige zoner, der hver er designet på at kunne invitere til og rammesætte særligt definerede aktiviteter. Således kan flere forskellige grupper af elever arbejde med hver deres aktivitet, uden at gå i vejen for hinanden.

Fra at være et almindeligt skolebibliotek, indeholder rummet nu:
Fablab(maskinrum), Makerspace, scene, sminkerum, lyd- og billedredigeringsstudie, sparring/fordybelseszone, lærermøderum og lærerbogssamling, galleri, testlokale for de tilknyttede ressourcepersoner, samt en foyer med udlånsskranke.

Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune

"Det er et virkelig fedt rum - det skaber de vildeste muligheder for læring og er essensen af hvad et læringscenter skal"

- Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester
i Københavns Kommune.

OPRINDELIGE FORHOLD

De tilknyttede lærere sad midt i rummet og havde svært ved at koncentere sig, når der foregik andre ting i rummet.

De tilknyttede lærere sad midt i rummet og havde svært ved at koncentere sig, når der foregik andre ting i rummet.

Det oprindelige entrérum virkede ikke ligefrem velkommende.

Det oprindelige entrérum virkede ikke ligefrem velkommende.

Rummet var oprindeligt kun oplyst af monotont og nivilerende ovenlys, der ikke kunne tilpasses forskellige arbejdssituationer.

Rummet var oprindeligt kun oplyst af monotont og nivilerende ovenlys, der ikke kunne tilpasses forskellige arbejdssituationer.

Det er ikke let at se, at der gemmer sig et bibliotek hernede.

Det er ikke let at se, at der gemmer sig et bibliotek hernede.

DET NYE LÆRINGSCENTER

Rummet er designet, så det både kan facilitere et fuldt forløb fra idé til produkt, men "rummene" kan også bruges enkeltvis, som en forlængelse af lærerens arbejde med eleverne i klasselokalet eller faglokalet. Fx. kunne man forestille sig, at en klasse i dansk arbejdede med en novelle; til sidst i forløbet kan eleverne så gå ned i det pædagogiske læringscenter og spille en af scenerne fra teksten, optage det på video, redigere filmen og lægge den ud på skolens Youtube-kanal, så eleverne kan vise deres arbejde frem for en bredere skare, hvilket virker stærkt motiverende på elevernes arbejdsglæde, når modtageren ikke bare er læreren eller de andre i klassen.

FABLAB. Overalt er der tavler, både interaktive, kridttavler og whiteboards. Tavler kan man ikke få nok af i fremtidens skole.

FABLAB. Overalt er der tavler, både interaktive, kridttavler og whiteboards. Tavler kan man ikke få nok af i fremtidens skole.

MAKERSPACE. Bordet er 320 langt og 160 bredt, og lavet i 30 mm massiv bambus. Lamperne over bordet er renoverede Københavnerlamper.

MAKERSPACE. Bordet er 320 langt og 160 bredt, og lavet i 30 mm massiv bambus. Lamperne over bordet er renoverede Københavnerlamper.

INDGANG. Endelig kan man se hvad der foregår nede for enden af gangen. Udskiftningen af den massive dør med dobbelte glasdøre har øget transparensen og bundet rummene tættere sammen. Skiltet over døren giver rummet identitet og øger tydeligheden.

EXHIBITION LANDSCAPE. Det kæmpestore sidde- ligge- og ståmøbel rummer mange små rum, hvor elever og lærere kan udstille forskellige faglige objekter. Måske inviterer møblet også til Parkour? Møbeldesign: DO Educational Furniture

ÅBNINGSDAGEN

Åbningen skete under overværelse af bl.a. børne- og ungeborgmester Pia Allerslev, der klippede snoren til NOVA, og en masse spændte elever, lærere, forældre og journalister, kunne endelig få lov at komme indenfor og se deres helt nye læringscenter. Det var en sand festdag med taler og masser af kage.

Pia Allerslev og en elev klipper det røde bånd over, og NOVA er officielt åbent.

Pia Allerslev og en elev klipper det røde bånd over, og NOVA er officielt åbent.

Et par elever ser spændt til, men 3D-printeren snurrer.

Et par elever ser spændt til, men 3D-printeren snurrer.

...og der blev prøvet kostumer.

...og der blev prøvet kostumer.

Det store Makerspacebord, er et naturligt samlingssted viste det sig. Hjertet af NOVA

Det store Makerspacebord, er et naturligt samlingssted viste det sig. Hjertet af NOVA

En gruppe elever synes allerede at være gået i gang med at arbejde.

En gruppe elever synes allerede at være gået i gang med at arbejde.

Og der blev tegnet på en af de mange tavler, til ære for fotografen.

Og der blev tegnet på en af de mange tavler, til ære for fotografen.

BERGEN KOM PÅ BESØG

Ordet om NOVA løb hurtigt og langt, og ikke længe efter det var åbnet, kom en delegation af 40 norske lærere hele vejen fra Bergen til København, alene for at se hvordan vi havde omdannet et traditionelt skolebibliotek til et inspirerende laboratorium for elevernes kreative idéer og projekter. Og de var mildest talt begejstret. Så mon ikke vi snart vil se nogle nye 'learning-labs' rundt om på Bergens skoler?

NOVA har allerede nu haft utallige besøgende fra landets skoler. Skulle I også have lyst til at komme forbi og se hvordan et Pædagogisk Læringscenter kan se ud, så ring eller send os en mail. Vi arrangerer gerne en rundvisning og giver jer en indføring i hvad der skal til for at indrette et rum, hvor der er rige muligheder for at udvikle elevernes samarbejdsevner,  design-thinking, skaberkraft og nysgerrighed.

tlf.: +45 27 14 30 29
mail.: kontakt@rummets-sprog.dk

Del artiklen på Facebook, Twitter, Google+ eller Pinterest