foredrag & forelæsninger
Stockholm, 2016 Leder og CEO i [RUMMETS SPROG] Kasper Kjeldgaard...

Kasper Kjeldgaard Stoltz

Stockholm, 2016

Leder og CEO i [RUMMETS SPROG] Kasper Kjeldgaard Stoltz har mange års erfaring med at holde foredrag og forelæsninger på konferencer, universiteter og andre højere læreranstalter, gymnasier, folkeskoler og daginstitutioner, omkring relationen mellem rum og læring. Nedenfor finder du en række områder et foredrag kunne behandle, men skulle I have nogle andre fokusområder der relaterer sig til skolens fysiske rammer, kan vi sagtens tilrettelægge foredraget så det dækker netop det emne.


1# KAN RUMMENE FÅ ELEVERNE TIL AT BEVÆGE SIG?

Hvordan får I eleverne til at bevæge sig mere? Foredraget ser nærmere på kroppens betydning for elevernes kognitive erkendelsesprocesser og trivsel, samt kommer med forslag til, hvordan I gennem rummenes indretning kan øge elevernes bevægelsesfrekvens, og derved skabe mere vågne og kropsbevidste elever, der kan holde koncentrationen længere. For bevægelse er ikke kun noget der behøver finde sted i idræt og aktivitetstimerne. Gennem rummenes design og en mere "bevægende" didaktik og pædagogik kan vi sikre, at eleverne forbliver vågne hele dagen.


3# ER KLASSELOKALET OG HJEMMEKLASSEPRINCIPPET STADIG EN OPTIMAL RAMME FOR LÆRING I DET 21. ÅRHUNDREDE?

Klasselokalet og hjemmeklasseprincippet står centralt og stærkt i dansk skolehistorie og i tænkningen omkring skolens fysiske rammer - og har gjort det i snart 100 år. Men spørgsmålet er, om det stadig er den mest optimale måde at tænke skolens rumlige strukturering og indretning? Foredraget ser på hjemmeklasseprincippet i et historisk perspektiv, og det pædagogiske og læringsteoretiske syn som denne idé er baseret på. Og måske er det tid til at udfordre idéen om denne territorietænkning - én klasse, ét rum, én lærer, og i stedet tænke skolen som et levende laboratorium, et sprudlende designværksted, hvor fag og elever arbejder på tværs af hinanden, i mere praksisnære og autentiske læringsforløb, som i højere grad afspejler den virkelighed som de vil møde, når de forlader skolens trygge rammer, og skal agere og fungere i verden.


5# HVOR SKAL LÆRERNE SIDDE?

Skolereformens krav om at lærerens forberedelse skal foregå på skolen, stiller krav til skolens indretning, da de færreste skoler er indrettet på, at lærerne skal gøre deres forberedelsesarbejde på skolens matrikel. For skal de bare sidde i klasselokalet og forberede sig? Og hvis ikke - hvor finder vi så pladsen? Foredraget kaster lys over den forskning der er gjort omkring optimale arbejdsmiljøer, og giver konkrete bud på hvordan en arealoptimering kan skabe rum til lærerens forberedelse, indenfor skolens eksisterende rammer.


7# HVAD LAVER I UDENFOR?

Hvordan ser skolens udearealer ud? Områderne omkring skolens bygninger rummer en masse pædagogiske og didaktiske potentialer. Men for mange skolernes vedkommende, er her tale om mere eller mindre passive rum, hvor eleverne blot sendes ud i frikvarterne. Foredraget fokuserer på de muligheder som uderummene kan tilbyde, og giver konkrete forslag til hvordan skolen gennem en optimering og re-design af udearealerne, kan udnytte udearealerne, så de fungerer som en udvidelse skolens læringsrum.



2# HVORDAN 21ST CENTURY LEARNING SKILLS?

Der er efterhånden bred enighed om, blandt både forskere og uddannelsespolitikere, at der skal nogle helt andre kompetencer til, hvis de nye generationer skal kunne begå sig og trives i det samfund de skal ud i. Qua et arbejdsmarked og en verdensorden der er under radikal forandring, bliver det at kunne arbejde i teams, være omstillingsparat og  tænke kreativt, nogle af de helt essentielle nøglekompetencer. Men hvad betyder det for skolens organisering og fysiske rammer? For den nuværende skole er skabt til et helt andet - og nu forældet samfund, og vil vi ændre måden elever lærer på og hvad de lærer, bliver vi også nød til at ændre rummene hvori de lærer.


4# HVORDAN FÅR VI FLERE KVADRATMETER? AREALOPTIMERING & GENTÆNKNING AF SKOLENS EKSISTERENDE RAMMER.

Mange danske skoler er presset på pladsen. Særligt efter den nye skolereform, der stiller krav om lærerarbejdspladser, understøttende undervisning, inklusion og mere fysisk aktivitet, kan vi se en stigning i skoler, der er udfordret rumligt set. Det er de færreste danske skoler indrettet til. Og da vi ikke kan rive alle skoler ned og bygge nye (selvom det ville være fedt), bliver vi nød til at gentænke skolernes eksisterende rammer. Foredraget kommer med konkrete forslag og værktøjer til hvordan skolens nuværende rammer kan forbedres, således at der både kan frigives mere plads til faglige såvel som sociale aktiviteter, og samtidig findes uforløste pædagogiske og didaktiske ressourcer i de mange passive arealer der findes på de fleste skoler.


6# HVAD ER SAMMENHÆNGEN MELLEM RUMMET OG ELEVERNES LÆRERPROCESSER?

De fleste af skolens aktører: lærere, ledelse, arkitekter, ingeniører, bygherrer, etc.,  mangler en grundlæggende og videnskabeligt funderet viden om det samspil og den betydning som de fysiske rammer har på elevernes læringsprocesser. Foredraget giver en generel indføring i de centrale aspekter, hvorpå de fysiske rammer påvirker en række af de faktorer som står centalt i elevernes lærefaglige udbytte; motivation, koncentrationsevne, sprogbrug, sociale relationer og generel adfærd. Vi ser på de sansemæssige (æstetiske) betydninger af rummet i form af akustik, overfladekvaliteter, lysforhold, olfaktion og kinæstetisk, og vi ser også på hvordan skolens rumlige strukturering og rummenes indretning i et funktionelt perspektiv, indvirker på lærerens muligheder for at tilrettelægge undervisningen.


For booking og pris, ring eller send os en mail.
tlf.: +45 27 14 30 29
mail: kontakt@rummets-sprog.dk

se kalender for næste foredrag eller forelæsning.
(Foredraget kan foregå på dansk, svensk eller engelsk)